Tosset med tv #2: Django

Filmen Django

Denne kategori burde egentlig nok hedde “tosset med Netflix”, men old school tv skal også have en chance.

Denne gang skal vi snakke lidt om filmen Djangosom er en film a Quentin Tarantino, som jo er kendt for at lave de fedeste film. Han har bla. lavet Kill Bill filmene, som jeg er kæmpe fan af.

Django er en af de fedeste film jeg længe har set. Dog også en af de film jeg har fået det dårligst af. Grunden til, at jeg fik det dårligt flere gange under filmen, var simpelthen fordi at filmen handler om slavehandel, og tro mig, der bliver vist i detaljer, hvordan slaver blev behandlet back in the day. Filmen var derfor meget ægte, da der ikke blev lagt skjul på noget.

Filmen handler om Django (spillet af Jamie Foxx), som er slave og Dr. King Schultz (spillet af Christoph Waltz), som køber (/stjæler) Django fra hans tidligere “ejere”. Django og Schultz svinger hurtigt sammen, da Schultz ikke ser sorte som slaver, men som mennesker. Schultz lover Django frihed, hvis han hjælper ham med at skyde forbrydere for en dusør. Dette siger Django ja til, hvis altså Dr. Schultz vil hjælpe ham med at finde sin kone, som også er slave. Og dette er altså ikke en nem opgave for makkerparret.

Quentin Tarantino er jo kendt for hans fantastiske karakterer, manuskripter, valg af skuespillere og filmset. Og denne gang levede han virkelig op til mine forventninger og får flueben udenfor alle de førnævnte punkter. Filmen var smuk, rørende, cool og helt unik. Og så hjælper der også lidt af Samuel L. Jackson og Leonardo DiCaprio også var med i filmen.

Filmen er ret lang, men den var spændende fra start til slut, og jeg kedede mig ikke på et eneste tidspunkt. Så hvis du ikke ved hvad du skal se næste filmaften, kan Django varmt anbefales.

Har du set Django? Hvis ja, hvad syntes du så?

 

facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *