Ting du kan lave uden internet

royal copenhagen multi

Hvad kan man lave uden internet?

Denne uge har været ret hård for mig. Jeg har nemlig ikke haft internet! SKANDALE. Ej okay, det passer måske ikke helt, for har godt nok kunne bruge mit data på mobilen, men det er jo altså begrænset, hvor meget man tør bruge af det.

Læs også: JEG FLYTTER!

Grunden til det manglende internet er, at jeg jo flyttede i sidste weekend, og derfor har vi ikke fået internet i den nye lejlighed endnu. Heldigvis kommer det i morgen, men det har været noget af en udfordring alligevel! Jeg bruger internettet vildt meget. Jeg skriver blog indlæg, læser blog indlæg, laver ingenting, men vigtigst af alt – Jeg ser mine serier! Nøj, hvor har jeg manglet mine serier. Jeg ser jo for pokker serier hver eneste dag, men det har jeg ikke ligefrem kunne gøre med data fra min mobil.

Læs også: 10 ting jeg ALDRIG ville sige

Af den grund har jeg måtte være kreativ og finde på ting, som jeg kunne gøre uden interent. Så her kommer nogle idéer til, hvad du kan lave helt uden internet.

Bag noget
Det er jo så super hyggeligt at bage! Og så kræver det jo faktisk slet ikke internet. Hvis du ikke liiiige kan huske opskriften, kan du jo altid ringe til mor eller bedstemor – de ved altid, hvordan man bager. Du kunne også bage disse lækre squashboller.

Læs den bog du gik i gang med for længe siden
Har alle ikke sådan en bog? Jeg har et par stykker, som jeg er gået i gang med for længe siden, men som jeg aldrig har fået taget mig sammen til at læse. Nu har du god tid!

Få ryddet op i dit tøj
Det er en af de ting, jeg aldrig får taget mig sammen til. Men det er jo så dejligt, når det er gjort. Så hvorfor ikke få ryddet op i dit tøj, og få samlet noget sammen til genbrug (eller H&M).

Sæt en film på
Og her mener jeg ikke igennem Netflix (desværre). Nej find de gamle dvd’er frem, og sæt en af dine yndligsfilm på. Så kan du jo også lige hygge med en kop te og noget slik imens.

Ring til en du ikke har snakket med i lang tid
Dette er jeg virkelig dårlig til at huske. Men det ville jo være perfekt at gøre, når man ikke kan blive forstyrret af internettet. Ring til dine forældre, bedsteforældre eller en veninde, du ikke har snakket med i lang tid. Det kan man ikke fortryde.

Læs også: Harry Potter #1

Har du andre tips til, hvad man kan give sig til uden internet?

multi kop royal copenhagen

2 thoughts on “Ting du kan lave uden internet

  • Reply Phoebe 31. maj 2016 at 12:12

    Man kunne meditere, gå en tur, gøre rent, rydde ud i papirstakke og rodebunker og danse til sin yndlings musik:)

    • Reply anne-dorthe 31. maj 2016 at 12:21

      Ah, vildt fede idéer! Er især fan af det med at rydde ud i papirstakke, for dem har jeg mange af ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *