2017 – nu skal der strammes op!

sund i 2017

Sund i 2017

Nu er jeg altså ved at være godt og grundigt træt af mig selv. Jeg hader min krop, og det holder jo ikke i længden.

Jeg vil rigtig gerne bare være glad for, hvordan min krop ser ud, men det er bare ikke sådan jeg har det lige nu. Og det er jo i bund og grund mig egen skyld. Jeg laver mad til mig selv og kun mig selv – so there’s only me to blame.

Der bliver spist for meget pasta og dyrket for lidt motion.

Læs også: Nem og lækker LCHF salat

sephora-creme-prøve

Derfor har jeg besluttet mig for, at 2017 er året, hvor jeg bliver sund og får en krop, jeg ikke hader ligeså meget. For faktisk er jeg også nået til et punkt, hvor jeg bare har lyst til at spise sundt. Jeg kan mærke på min krop, at jeg slet ikke spiser nok grøntsager, fuldkorn og andre sunde ting. Og min krop er bare træt af det nu – den har brug for god næring.

Derfor vil jeg, som jeg har gjort 100 gange før, gerne dele mine oplevelser med jer – de gode og de dårlige. I plejer nemlig at være vildt gode til at komme med gode råd og god karma, når jeg prøver at tabe mig og leve sundere. Og ærligtalt har jeg bare brug for andres opbakning. Mit problem er nemlig, at når jeg er trist og ked af det, så spiser jeg. Det er lidt omvendt af de piger og drenge, der når de er kede af det, sulter sig selv. Jeg trøstespiser. Og det sker også, når jeg prøver at være sund.

Hvis jeg for eksempel ikke har tabt mig nok efter en uge med sund mad, bliver jeg ekstremt ked af det. Og det kan gøre, at jeg går helt amok i maden. Det sker der jo som sådan ikke noget ved at gøre en enkelt dag, men mit problem er, at jeg har det med at give op, hvis jeg har snydt. Selv hvis det bare er en dag. Hvilket er total åndsvagt.

Læs også: Opskrift på LCHF lasagne

flot kalender

Så ja. Nu skal der altså til at ske noget – jeg vil blive sund i 2017! Jeg har valgt at sætte startdagen til 1. februar. Folk siger dog altid, at man bare skal gå igang med det samme, men jeg har altså lige brug for lidt “forberedelsestid” inden jeg bare springer ud i det.

Den 1. februar er altså dagen. Så hvis i har lyst til at læse om mine op- og nedture, må i meget gerne kigge med herinde. Og bare rolig – det er ikke kun chiafrø og kikærter, der vil blive snakket om herinde. Jeg fortsætter selvfølgelig med alt det andet, som jeg nu plejer at skrive om.

Læs også: Sund og nem aftensmad

2017 kalender

Jeg glæder mig til at høre, hvad i synes om det hele! Kom gerne med gode sundhedsråd i kommentarfeltet. På forhånd tak!!

Læs også: Opskrift på tunfrikadeller

sund i 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *