Nye ting fra Søstrene Grene til den nye lejlighed

ravioli-cutter

Så for søren! Her er der altså en ordentlig omgang billeder til jer.

Som i måske ved, skal jeg flytte fra et værelse til en lejlighed i april. Jeg er begyndt at glæde mig mere og mere, og jeg kan derfor ikke helt dy mig, når det kommer til indretning af det nye sted. Så jeg måtte selvfølgelig forbi yndlingsbutikken Søstrene Grene – de har bare så mange fine ting lige nu!

Læs også: Jeg skal flytte (igen)!!

Som den store madnørd jeg er, skulle jeg selvfølgelig have mig sådan en ravioli-cutter-dims. Sådan at jeg i den nye lejlighed kan lave min helt egen hjemmelavet ravioli. Den er da super fin, og så er jeg bare typen, der kan lide den slags hehe.

puder fra søstrene grene

puder-fra-søstrene-grene

Jeg sad en dag og scrollede Instagram igennem (der sker jo flere gange om dagen haha), og der så jeg så et billede af de fineste fluffy puder. Og de var jo selvfølgelig fra Søstrene Grene. Først tænkte jeg, at de nok var umulige at få fat i, eftersom, at Søstrene Grene er vildt populære for tiden, og billedet havde mange tusinde likes. Men dagen efter besluttede jeg mig alligvel for at kigge et smut forbi butikken på strøget i Århus. Heldigvis var der masser af puder, og jeg snuppede derfor to stks. En i rosa og en i beige. Jeg er bare helt vildt med rosa lige for tiden, men er hele Danmark ikke næsten det?

Læs også: Mit værelse: Rullebordet

Husker i forresten at følge med på Instagram? Jeg er blevet ret vild med deres stories.

rosa pude fra søstrene grene

flotte magneter

En ting man måske ikke tænker over man skal have, når man flytter, er magneter. Så da jeg så disse fine basser, røg de med det samme i kurven. Det er jo bare lidt pænere end så mange andre magneter.

Læs også: Mit værelse: Bordet og planter

klude fra søstrene grene

flotte klude fra søstrene grene

Jeg købte også tre af deres klude. Det er egentlig ikke fordi jeg går så meget op i klude, men jeg kunne nu alligevel meget godt lide de fine farver på kludene. Så de røg altså også med mig hjem.

Læs også: Vild med vinyl

glas skåle

glas til tapas

En af de ting, jeg glæder mig allermest til ved at skulle flytte er, at inviterer folk på hygge. Og derfor skal jeg selvfølgelig have nogle fine glaskrukker, så jeg kan servere oliven, artiskokker og lignende for mine gæster. Og jeg kommer med sikkerhed også til at bruge dem til hverdag, når man lige skal have en hjemmelavet dressing eller lignende. De kunne også være ret seje til servering af ketchup, hvis man gerne vil spise sine pommes sådan lidt smart-Århus-café-agtigt.

Læs også: Hay wooden hand

water-colors

water-color-maling

Den sidste ting, var egentlig ikke en ting, jeg sådan lige stod og manglede til den nye lejlighed. Men jeg har sådan haft lyst til at male en smule. Jeg tænker bare, at det er en meget god måde at stresse af på. Forleden dag fandt jeg et billede på Pinterest, og så prøvede jeg ellers bare at male efter det. Det blev ikke fantastisk, men øvelse gør vel mester, am I right? haha :-) Det var super afslappende, og samtidig fik jeg hørt mig lidt podcast, så jeg samtidig kunne grine lidt.

Læs også: Det er tilbage med et podcast!

Så her ser i altså en masse fine ting, som jeg har købt mig i Søstrene Grene. Jeg må dog indrømme, at jeg også i dag liiiiige kom til at smutte forbi butikken på strøget. Og jeg kom muligvis til at købe mig endnu flere ting, men dem gemmer vi til et andet indlæg ;-)

Jeg tænker, at jeg vil dele mange af de ting, jeg køber til den nye lejlighed med jer. Jeg elsker nemlig selv at følge med i folks indretning. Hvad siger i til det?

4 thoughts on “Nye ting fra Søstrene Grene til den nye lejlighed

  • Reply evelin 2. marts 2017 at 20:55

    ååh så mye fint :D digget putetene og knaggene :D

    • Reply anne-dorthe 2. marts 2017 at 22:15

      Ja, det er simpelthen sådan nogle fine ting :-D

  • Reply Aarhuspigen 3. marts 2017 at 17:43

    Virkelig fine ting du har fået med dig hjem! Kan være man selv lige skal smutte forbi Søstrene Grene snart :D
    // http://www.metowefashion.dk

    • Reply anne-dorthe 3. marts 2017 at 23:28

      Gør det gør det gør det! De har de fineste ting lige nu ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *