Seo tips enhver blogger skal kende

seo tips

Disse SEO tips må du bare lære

Hvis bare der var nogen, der havde fortalt mig, hvor vigtigt SEO er for en blog, da jeg begyndte at blogge. Måske du allerede tænker “hvad i alverden er SEO?” SEO står for Search Engine Optimization, og er kort fortalt Googles måde at finde ud af om din blog er værd at vise, når folk søger efter noget på Google.

Hvem vil ikke gerne have sine indlæg til at poppe op som noget af det første i Google?

Ja altså, det vil jeg rigtig gerne.

Personligt bruger jeg lang tid på at skrive mine indlæg og generelt bare på at arbejde på bloggen. Og derfor er mit mål altid at få flest muligt til at læse mine indlæg. Det er jo derfor jeg blogger.

Så hvis bare jeg havde vidst, at der var nogle små tips, som virkelig kan gøre en kæmpe forskel for antallet af besøgende på min blog – ja, så havde jeg godt nok været glad noget før. Nu har jeg heldigvis lært en del om SEO, og derfor vil jeg selvfølgelig dele det med jer.

Så her er mit indlæg med 4 nemme SEO tips til dig, der vil gøre din blog endnu bedre.

Læs også: Sådan får du flere læsere på din blog

seo tips

4 nemme Seo tips

1. Tag selv dine billeder til bloggen

Faktisk må man slet ikke “låne” billeder fra Pinterest og andre sider, da folk jo ikke har givet dig retten til at bruge deres billeder. Det var en ting, jeg faktisk ikke vidste for et år siden.

Men grunden til, at det kan være super vigtigt at tage dine billeder selv er, at Google godt kan lide når noget er originalt og ikke er set før. Så invester i et godt kamera eller brug dine telefon til at tage billeder med.

Og husk alt-tekst på dine billeder! Google vil gerne vide, hvad der er på dit billede, og så kan du være heldig, at folk finder din blog igennem billeder på google.

2. Link til gamle indlæg

Når du skriver en nyt indlæg, er det en rigtig godt ide, hvis du linker til dine gamle indlæg. Hvis du for eksempel viser et par nye sko frem, er det en god ide at linke til et gammelt indlæg, hvor du viste et par andre sko frem.

Google kan lide det, men du lokker måske også dine nye læsere til at få læst nogle af alle de gode gamle indlæg, du har på din blog. Win win.

3. Kommenter på andre blogs

For det første er det bare meget hyggeligt at være aktiv på andre blogs, men Google kan faktisk også meget godt lide, når du er det.

Igen handler det om links. Google er vild med, når et link til din blog er på en anden side. Det aller bedste er, hvis en anden blogger linker til din blog i et indlæg. Men det er også meget godt med det link, som hører med til en kommentar.

Så kommenter løs!

4. Skriv minimum 300 ord i dine indlæg

Google ser helts, at du skriver minimum 300 ord i dine indlæg. Ellers er de simpelthen for korte. Så forsøg altid at skrive mindst 300 ord – det er altid godt med flere.

Læs også: Ting du kan lave uden internet

seo tips

Kendte du disse SEO tips? Hvis du har flere må du meget gerne skrive dem i kommentarfeltet til dette indlæg. Det er altid rart med nye SEO tips.

 

6 thoughts on “Seo tips enhver blogger skal kende

  • Reply Aarhuspigen 16. august 2016 at 14:10

    Tak for de nyttige tips, dem vil jeg have i baghovedet!
    // http://www.metowefashion.dk :D
    Kram

    • Reply anne-dorthe 16. august 2016 at 14:34

      Det var bestemt så lidt. Jeg er bare glad for, at du kunne bruge dem :-D

  • Reply Camilla 30. august 2016 at 08:02

    Virkelig gode tips! Især det med at linke til sine gamle indlæg☺️👌

    • Reply anne-dorthe 31. august 2016 at 16:03

      Jeg er glad for, at du kunne lide dem! :-D

  • Reply Julie 30. august 2016 at 09:08

    Ja, super gode tips! Det der SEO univers kan godt være lidt forvirrende ;-)
    //https://frkfingernem.wordpress.com

    • Reply anne-dorthe 31. august 2016 at 16:03

      Ja, man skal lige ind i det før det giver mening hehe :-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *