Hvor er det album, Frank Ocean?

musikFrank Ocean, Haim og andre.

De fleste elskede, og elsker stadig, Frank Oceans album Channel Orange. Jeg er fan af det. Men tænk lige over det her… Albummet udkom i 2012!! Det er altså ret mange år siden. Og han har ikke udgivet noget siden. Jo altså, har har da sunget med på et Beyonce nummer og lignende, men der har ligesom manglet et album fra ham.

Nu har jeg så fundet ud af, at der eftersignende skulle komme et nyt album fra ham på lige om lidt. Who knows? Det er lige nu kun rygter, men der skal med sikkerhed blive en del snak om ham, hvis albummet rent faktisk udkommer snart. Jeg ville altså ikke have noget imod det.

Da jeg så tænkte over, hvor længe det er siden, at Frank Ocean delte et album med os, kom jeg til at tænke på, at der faktisk også er mange andre, jeg gerne snart vil have et nyt album fra.

Haim. Jeg er kæmpe fan af Haim, da de er total girlpower og bare super seje. Deres musik er vildt god, og derfor kunne jeg altså godt tænke mig nogle flere numre fra dem. Deres album Days are gone udkom i 2013, hvilket også er ved at være lidt tid siden. Så hvis de måske kunne lade være med at varme op for Taylor Swift og så lige få skrevet nogle sange – tak.

White Lies. Et band jeg super godt kan lide. Deres musik er ret anderledes fra så meget andet. Når jeg hører deres sange føles det nærmest som en historie, der bliver fortalt, men på sådan er lidt mere anderledes måde. Giver det mening? Hør dem, og i forstår måske hvad jeg mener. Deres sidste album Big TV udkom i 2013.

Arctic Monkeys. Jeg var stor fan af deres sidste album AM, og håber derfor på, at der snart kommer noget nyt fra bandet. AM udkom også i 2013. 2013 var åbenbart et år med ret god musik.

Cat Stevens. Jeg elsker Cats Stevens musik over alt på jorden! Kæmpe fan. Faktisk kan jeg ikke helt finde ud af om han stadig udgiver musik. Han skiftede nemlig religion og navn, så det hele blev lidt mere indviklet for mig at finde ud af, men jeg kunne godt bruge et nyt album ligeså godt som de gamle.

2 thoughts on “Hvor er det album, Frank Ocean?

  • Reply Bente 4. august 2016 at 23:02

    Rigtig godt indlæg :o)
    Da Cat Stevens konverterede til Islam skiftede han navn til Yusuf Islam. Han lavede ikke musik i mangen år, men kom tilbage i 2006 med albummet “An other cup”. Jeg mener at have læst at hans første live optræden var til Nobel prisuddellingen i 2006.
    Og jeg er helt enig i at Cat Stevens er Faaaantastisk.

    • Reply anne-dorthe 5. august 2016 at 12:54

      Mange tak!
      Ah okay, i 2006! Jeg kunne ikke lige helt finde ud af det på google. Han er bare så god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *