Jeg er startet på en ny kur!

 

lchf

LCHF

Eftersom at Sund April ikke helt gik efter planen, og jeg faldt tilbage i de gamle vaner, besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Det er en kur, jeg har været ekstremt meget imod, men som min kære storebror bruger som sin bibel. Hvilken kur er det, tænker du nok. Denne gang prøve jeg LCHF, som står for Low carb / high fat. En kur, hvor man dropper kulhydrater og spiser en masse fedt istedet for.

Jeg troede aldrig, at jeg skulle prøve denne kur, da jeg ikke er den store kødspiser og da jeg heller ikke er den største fan af fed mad. Jo, flødekartofler er ret lækre, men mayo på alt er ikke ligefrem min kop te.

Læs også: Sund og nem aftensmad

Men nu skulle der altså ske noget, så jeg har hyret min bror som coach (jeg betaler ham med søster point), da han er ekspert, når det kommer til denne kur. Han har selv tabt sig omkring 20 kg på kuren og bruger den stadig, for at tabe sig, så han senere kan tage på i muskler. Typisk mænd ;-)

Jeg har været på kuren i lidt over en uge nu, og jeg må sige, at det er en af de bedste kure, men også en af de værste, jeg nogensinde har været på. Kuren er vild nice fordi man må spise en masse ost og fløde, og man taber sig stadig! Kuren er knap så nice, når man elsker ris og pasta vildt meget, har kvalme, hovedpine og føler at man ikke kan finde på retter.

Læs også: Sund mad i sund april

Heldigvis var den første uge den værste. Jeg har slet ikke haft hovedpine eller kvalme i denne uge, og trangen til kulhydrater er næsten forsvundet helt. Og faktisk tabte jeg mig helt vildt den første uge, så jeg fortsætter gerne!

Jeg tænker, at jeg skriver lidt flere indlæg om kuren, så du kan for en forståelse for, hvad den går ud på, hvis nu du også er interesseret? Måske jeg også skulle lave et indlæg i samarbejde med min bror, da han jo er eksperten ;-)

Læs også: Super nem og lækker salat

 

 

2 thoughts on “Jeg er startet på en ny kur!

  • Reply Julie O. 9. juni 2016 at 20:43

    Hej,
    Jeg spiser også LCHF, dog kombineret med 5:2 – så taber jeg mig mest :) Ser frem til flere indlæg! :D
    Beklager btw, at jeg ikke kommenterede før, men er bagud med at læse blogindlæg :D

    • Reply anne-dorthe 9. juni 2016 at 21:07

      Ej hvor fedt! Kom endelig med tips og tricks! Det er så fedt ikke at være den eneste på LCHF :-) Jeg er bare glad for, at du læser med, bagud eller ej ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *