JEG FLYTTER!

flytte

To tosser, som jeg skal bo med ↑

Jeg skal flytte

Hvem havde troet det? Jeg skal faktisk allerede flytte! Lad os lige tage den helt fra starten.

For ca. 4 måneder siden flyttede jeg for alvor til Århus. Jeg flyttede ind på et værelse i centrum af Århus, og det er så her jeg bor lige nu. Men for et par uger siden fik jeg en sms fra min veninde Camilla: “Kunne du forestille dig at bo sammen med mig og Charlotte”. 

Først lagde jeg ikke så meget i beskeden, da jeg tænkte, at det nok var en eller andet joke ting. Men jeg svarede alligevel: “Ja, det kunne jeg sagtens. Hvad da?”. Og så kom svaret, som jeg ikke havde regnet med at få. Min veninde skrev, kort fortalt, at hvis jeg ville, kunne vi tre flytte sammen.

Jeg sagde ja.

Læs også: Mit værelse: Rullebordet

Jeg flytter altså sammen med to super søde piger om under en måned! Jeg glæder mig helt ekstremt meget. Lejligheden er stor, lys og indholdet er nyt. Jeg får et noget større værelse end det jeg har nu, og så kommer jeg til at bo sammen med to vildt sjove nordjyder.

Det fedeste ved det hele er, at jeg skal betale ca. det samme som jeg gør, hvor jeg bor nu. Men jeg får meget mere plads, tingene er nye og så kommer det kun til at tage mig ca. 10 min mere at komme i skole på cykel. NO PROBLEM!

Læs også: Mit værelse: Bordet og planter

Jeg havde bestemt ikke troet, at jeg skulle flytte så hurtigt, og jeg var meget i tvivl om jeg skulle sige ja. Jeg er nemlig noget af en tryghedsnarkoman, når det kommer til min hverdag. Når jeg har det fint, kan det godt være svært for mig at sige ja til noget nyt. Selv da jeg skulle flytte til Århus tænkte jeg: “Hvorfor flytte fra Frederikshavn? Det hele fungerer jo så fint”. Men nogengange skal man bare tage chancen og sige JA. Så det har jeg altså gjort.

2 thoughts on “JEG FLYTTER!

  • Reply Phoebe 3. maj 2016 at 20:20

    Hvor fedt for dig og jer :D Tillykke!

    • Reply anne-dorthe 3. maj 2016 at 23:01

      Mange tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *