De er tilbage med et podcast!

her går det godt

Her går det godt

Var du også en af dem, der elskede at høre Esben Bjerre og Peter Falktofts morsomme radioprogram Monte Carlo? Jeg var seriøst kæmpe fan, og var også i en periode overbevist om, at Peter og jeg skulle giftes. Det er jeg selvfølgelig ovre nu, medmindre han ringer.

Sagen er den, at drenge nu er tilbage, men denne gang er det med et podcast frem for et radioprogram med musik hver femte minut. Podcastet hedder “Her går det godt”, og kan blandt andet høres på Itunes.

Læs også: Anders og Anders podcast – det må du høre!

Da jeg nytårsaftensdag, så deres Facebookopslag om, at de nu ville lave et podcast sammen, blev jeg nok lidt for glad indeni. For det første elsker jeg podcasts, og så synes jeg bare, at Esben og Peter er hylende morsomme sammen. Så det var jo bare en helt fantastisk nyhed, at de nu var tilbage.

Og jeg blev ikke skuffet. Nu har jeg lyttet til alle de afsnit der er ude, og jeg morer mig hver gang. Måden de gør grin med forskellige emner er bare lige min humor. Udover, at det selvfølgelig er sjovt at høre deres historier, er det også meget sjovt at følge med i hele processen. Hele podcastverdenen er jo også ny for dem, og det får man også en fornemmelse af, når de snakker om jingles og om, hvis mikrofon der virker bedst.

Læs også: Et vildt sjovt podcast

I et afsnit, delte Peter ud af sine frustrationer overfor vand på flaske – det var SÅ morsomt og så sandt!

Så hvis du elskede Monte Carlo drengene tilbage i tiden, har du altså fået dem tilbage, dog uden musik.

Læs også: Serial podcast

Smid hørertelefonerne i ørene, gå en tur og mor dig over “Her går det god” podcastet – for det er virkelig et lyt værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *