Det dummeste væddemål

væddemål

Et væddemål jeg nok skal fortryde

Hvis der er noget, jeg er kendt for, er det at lave dumme væddemål. For det meste med min bror. Så da vi kørte fra Frederikshavn mod Århus i søndags, var det selvfølgelig nødvendigt med et nyt væddemål. Og jeg tror faktisk jeg vil vove at påstå, at dette er det sværeste, men også det sjoveste væddemål vi nogensinde har lavet. Det pudsige er, at det altid er mig det går ud over. Peter er ligesom bare dommeren.

Mine forældre har snart sølvbryllup (yaaay), så vi havde lavet en dag for dem i lørdags, fyldt med hygge. Og desværre kan hygge ofte gøre ondt på bankkontoen. Jeg har 150 kr tilbage på min konto. Jojo, jeg har en opsparing (som jeg selv har arbejdet for at få!! *klapper sig selv stolt på skulderen*), som jeg bare kunne tage fra, men meningen med opsparingen er, at når min computer dør, har jeg råd til en ny, når min cykel skal skiftes ud, har jeg råd til en ny og så videre. Men selvfølgelig må jeg da gerne tage fra den, hvis jeg ikke har råd til mad en måned.

Læs også: Snakker du i søvne? 

væddemål om mad
Men hvorfor dog tage fra opsparingen, når man kan lave et dumt væddemål med sin bror? Ja, det ved jeg da virkelig ikke hvorfor man skulle.

Nå men nu sidder du nok bare og venter på, hvad det sørens væddemål er. Jeg skal leve for 150 kr resten af måneden. Jamen det kan man da ikke?! Det ved jeg intet om, men jeg er klar på en udfordring. Hvis jeg klarer “opgaven” får jeg 25 kr af min bror. Han har ikke råd til mere, da han selv skal til at studerer. Så jeg var med på de 25 kr. Dog har han været så “gavmild” at tilføje en bonus til væddemålet! Hvis jeg har overskud, når måneden er omme, giver han mig det beløb, jeg har i overskud. Bliver det bedre? Jeg tror det næppe.

Læs også: 4 ting der får mig til at føle mig tilpas

væddemål om mad

Hvordan faen’ lever man for 150 kr resten af måneden?

1. Jeg ved det faktisk ikke helt endnu, da jeg ikke har prøvet det før.

2. Man starter med ikke at handle ind, før man virkelig bare er NØDT til det.

3. Man lever af ting i ens fryser. Bønner, en tomatsovs jeg lavede for en uges tid siden, rundstykker og andet godt.

4. Man får tømt ud i køkkenskabet. Jeg er typen der har mit skab proppet med kikærter, perlebyg, pasta i flere variationer, almindelig ris, fuldkornsris og meget mere. Så mon ikke jeg nok skal få tyndet lidt ud i denne måned.

5. Man bliver sørens kreativ. Gulerødder og tomatsovs – mums det lyder lækkert! (*Skeptisk grin*).

6. Man tænker på alle de penge man kan bruge på alt muligt lækkert i næste måned.

7. Man finder ud af, hvor billigt rugbrød i virkeligheden er.

Dette er jo faktisk den perfekte guide til at spare penge. Jeg burde gøre det hver måned. Ok, lad os nu se.

tumblr_nblxl2NULL1qzxgw0o1_500

Mig om en måned.

2 thoughts on “Det dummeste væddemål

  • Reply Julie 30. august 2016 at 09:14

    Haha! Genialt væddemål – lige sådan et jeg også kunne finde på at lave med min bror ;-) Og som du selv skriver, så er det da egentlig en meget smart måde at spare penge på og få ryddet lidt op i sit mad-lager :-)
    Håber det lykkes dig!

    • Reply anne-dorthe 31. august 2016 at 16:04

      Hehehe fedt, du kan lide det! Ja, det er typisk søster/bror væddemål :-D Og tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *