• Sund i 2017 – Så er vi igang

    tapas-hjemmelavet

    (Billeder fra nytårsaften – hjemmelavet tapas)

    Ok, nu er vi igang! Jeg begyndte i mandags med at være sund. Der blevet handlet vildt mange grøntsager ind, og kigget en masse sunde opskrifter igennem. Der er Pinterest altså virkelig god – der er nemlig billeder af de lækreste sunde retter derinde.

    Jeg gik igang to dage før tid, da jeg i torsdags var til ehandelsdagen i Skive, hvor jeg vidste, at der ville blive serveret ting, der nok ikke var så gode for mig. Men det gik nu faktisk ok alligvel. Så ja, der har altså været en dag med snyd, men det går jeg nu ikke så meget op i, når jeg startede to dage før tid.

    Læs også: 2017 – nu skal der strammes op!

    Indtil videre går det helt fint. Der er selvfølgelig den typiske situation, hvor man har lyst til alt, man normalt godt kan leve uden. Men sådan er det jo bare – hvis jeg ikke må, så vil jeg. Den kender de fleste nok?

    Jeg har skiftet grovbollerne ud med rugbrød, og den normalt knap så sunde aftensmad er blevet skiftet ud med salater. Heldigvis kan jeg jo rigtig godt lide grøntsager, og så elsker jeg også udfordringen ved at finde på nye spændende sunde retter. De behøves jo ikke at være kedeligt, bare fordi det er sund.

    Indeni kan jeg ikke rigtig mærke noget endnu, men det er selvfølgelig heller ikke særlig lang tid siden, at jeg startede. Men jeg er spændt på, om jeg får mere energi og bare føler mig sundere. Jeg håber også, at jeg kommer til at se på min hud, at jeg har skiftet de tomme kulhydrater ud med grøntsager.

    Læs også: Opskrift på tunfrikadeller

    Men det jeg selvfølgelig glæder mig allermest til er at se det på min krop. Jeg glæder mig til at se trøjer blive løsere, og tallet på vægten blive mindre.

    Jeg vil senere dele lidt billeder af mine måltider – det bliver dog iphone kvalitet, men mon ikke det også går ;-)

    hjemmelavet-tapas

  • Boller i karry – peppet op!

    boller i karry peppet op

    Sådan gør du din boller i karry lidt mere lækker

    Har du lavet en kæmpe portion boller i karry, som du bare ikke gider spise tredje dag i træk? Jamen så er du altså kommet til det rette sted! Jeg deler nu min supper nemme opskrift på, hvordan du nemt kan peppe din boller i karry op til noget, der smager anderledes end den originale. Det er nemt og SU-venligt.

    Jeg har bestemt ikke noget imod en god omgang boller i karry, men efter flere dage med samme ret, kan det godt blive en smule kedeligt. Derfor besluttede jeg mig en dag for at kaste lidt forskellige ting i – og det blev faktisk overraskende godt. Derfor vil jeg selvfølgelig meget gerne dele min opskrift med jer.

    Læs også: Sådan stopper du madspild super nemt

    boller i karry peppet op

    Almindelig boller i karry

    Du skal bruge:

    • Svinekød, eller en blanding af svinekød og kalvekød.
    • Løg
    • Mælk
    • Æg
    • Mel
    • Karry
    • Jævning
    • Squash
    • Tomat
    • Chili
    • Ingefær
    • Peberfrugt
    • Fiskesovs

    Sådan gør du:

    Bollerne:

    • Snit ca. 2 løg til en pakke kød.
    • Bland ca 1,5 løg i kødet og rør det godt sammen.
    • Tilføj nu 1 stort æg, eller 2 små æg til kødet, og et skvis mælk.
    • Til sidst tilføjer du et par spiseskefulde mel og salt og peber efter smag. Kødet skal være fast, men lidt klistret.
    • Når du har sat en gryde vand med salt over, former du kødbollerne til den størrelse, du synes er passende. Når vandet koger kan du putte kødbollerne i vandet. Når de begynder at flyde er det en indikator for, at de er ved at være færdige.
    • Når så alle kødbollerne er færdige, har jeg dem bare til at stå i en skål. GEM VANDET!

    Sovsen:

    • Smelt smør eller olie i en gryde, så bunden er dækket til. Steg nu løg af, og en ordeligt portion karry, når løgene bruner – jeg har ikke de præcise mål for karry, da det afhænger af, hvor stærk en karry man har. Men det plejer at skulle ret meget i.
    • Hæld nu en hel liter mælk i og salt og peber. Når det hele er blevet varmt, hælder jeg det meste af vandet fra bollerne i. Det giver en god smag til sovsen.
    • Rør det hele sammen og smag igen til med salt og peber.
    • Når det hele har fået smag og begynder at simre, skal du jævne det, så det bliver tykkere. Du kan bruge mel eller jævning.
    • Slut af med at tilføje bollerne til sovsen.

    *** Det skal lige siges, at det er en kæmpe portion, og det selvfølgelig er tænkt, at der skal være til mange dage her.

    Læs også: Opskrift på LCHF lasagne

    boller i karry peppet op

    Special edition boller i karry

    Sådan pepper du din boller i karry op:

    • Snit tern af squash, peberfrugt og tomat, og steg det i en gryde til grøntsagerne er blevet bløde.
    • Tilføj frisk ingefær og chili efter smag
    • Tilføj en teskefuld fiskesovs – det giver virkelig en god smag!
    • Hæld en portion boller i karry oveni og bland det hele godt sammen.
    • Top det af med frisk persille

    Virkelig nemt, men så lækkert, hvis man har lyst til noget lidt andet.

    Læs også: Krydrede squashboller – nem opskrift

    boller i karry ny opskrift

    Hvad tænker i om denne opskrift? Er i mere til originalen?

    Salten i baggrunden af billedet er fra Nicolas Vahé og kan købes her. (affiliate link)

    boller i karry ny opskrift

     

  • Sådan stopper du madspild super nemt

    stop madspild

    Stop madspild tips

    Som i måske ved indgik jeg i noget af et væddemål for ikke så længe siden. Reaktionen på væddemålet har været super fed. Alle synes bare det er så dumt, at det er vildt fedt – og det er jeg helt enig i.

    Nu har jeg været igang med væddemålet i lidt over en uge, og jeg har indtil videre brugt 48 kr af mine 150 kr. Så jeg kan vidst roligt sige, at det går ret godt.

    Læs også: Det dummeste væddemål

    Jeg får tømt ud i køkkenskabet og i fryseren, hvilket faktisk er helt rart. Nu kan jeg pludselig se hvad jeg har af forskellige ting. Det var lidt svært før, fordi det hele var SÅ proppet.

    Det er også helt rart at skulle være ekstra kreativ med de ting man har. Jeg har virkelig fået lavet nogle lækre retter det seneste stykke tid. Én dag lavede jeg hjemmelavet suppe, hvilket virkelig er noget af det lækreste, jeg har lavet helt fra bunden. Der var til mange dage, til fryseren og så var det vildt billigt at lave.

    Gæt hvad jeg skal have til aftensmad i dag? Jaer.. Suppe!

    stop madspild

    Men faktisk er denne udfordring ikke kun sjov. Jeg føler rent faktisk også, at der kommer noget godt ud af den. For jeg smider jo nærmest ingenting ud. Rub og stub bliver spist. Og det er jeg bare kæmpe fan af.

    Personligt kan jeg rigtig godt lide “Stop madspild” konceptet. Vi smider alt for meget mad ud, som sagtens kunne have været spist, hvis vi havde tænkt os lidt om. Og derfor gør jeg mig virkelig umage, når det kommer til at mindske mit madspild.

    Læs også: Nem og lækker LCHF salat

    stop madspild

    Jeg forsøgte mig med “Stop madspild” konceptet før væddemålet, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig smed mad ud, som sagtens kunne have været spist, hvis jeg havde tænkt mig om. Men jeg gjorde det bedste jeg kunne.

    Nu er det en helt anden snak. Det er så meget nemmere at få spist alt, når man har et stramt budget. Jeg går jo ikke ud og handler ind hele tiden, så jeg får virkelig brugt alle mine madvarer. Det burde vi alle gøre engang imellem.

    Læs også: De fineste te dåser fra Søstrene Grene

    stop madspild

    Nemme måder at stoppe madspild

    1. Lav is af smoothie rester 

    Kender du det, når man laver en smoothie, og man stadig har en lille slat tilbage, som man der bare ikke er plads til i glasset? Istedet for at hælde det i vasken, kan du købe et is sæt, og lave en hjemmelavet is af resten af smoothien.

    Det kan du gøre hver gang du har smoothie rester, og hurtigt vil du have en masse forskellige hjemmelavede is i dit is sæt.  Er det ikke smart?

    2. Lav hjemmelavet suppe/ boullion 

    Hvem elsker en god omgang hjemmelavet suppe? Det gør jeg! Det er virkelig nemt, og så smager det bare super lækkert. Du skal bare koge gulerødder, løg, ingefær, chili, krydderurter, kylling og andre lækre sager sammen. Lad det stå i et par timer, si grøntsager og lign fra og du har til sidst den lækreste suppe!

    Du kan også lade det koge helt ind, og du har en lækker boullion.

    Jeg gemmer enderne af gulerødder, det man normalt ville smide væk fra et løg, enden af en chili og så videre. På den måde bruger du meget af det, du normalt bare ville smide ud. Du kan se hvad jeg mener i denne video.

    3. Frys frugt ned

    Hvor mange gange har du ikke prøvet at én eller flere bananer får brune mærker? Du har måske ikke helt lyst til at spise dem? Du kan enten lave en lækker banankage eller fryse banaerne ned. Smid dem ikke ud!

    Dette gør jeg med alt frugt, som måske ikke helt er så lækkert mere, men som ikke fejler noget. Hvis du så fryser det ned, har du til en lækker smoothie en anden dag. Hvorfor bruge penge på frossen frugt, når du selv kan lave det af frugt, du normalt ville smide ud?

    Du skal bare skære frugten i skiver, smid det i en pose eller beholder og så i fryseren. NEMT.

    4. Lav hjemmelavet tomatsovs

    Jeg ELSKER en god hjemmelavet tomatsovs, og så er det bare vildt nemt at lave. Brug de tomater, der er blevet bløde og du måske ikke har lyst til at spise. Lidt olie i en gryde, hvidløg og tomaterne. Mos det hele sammen med en grydeske, tilføj salt og peber og du har den lækreste hjemmelavede tomatsovs. Top det af med lidt frisk basilikum.

    Læs også: Opskrift på LCHF lasagne

    Hvordan har du det med “Stop madspild” konceptet? Er du ligeså stor fan som jeg er?

    stop madspild

    tumblr_o9hy98NlRV1svbt3wo1_540

    Indeholder affiliate link.

  • Det dummeste væddemål

    væddemål

    Et væddemål jeg nok skal fortryde

    Hvis der er noget, jeg er kendt for, er det at lave dumme væddemål. For det meste med min bror. Så da vi kørte fra Frederikshavn mod Århus i søndags, var det selvfølgelig nødvendigt med et nyt væddemål. Og jeg tror faktisk jeg vil vove at påstå, at dette er det sværeste, men også det sjoveste væddemål vi nogensinde har lavet. Det pudsige er, at det altid er mig det går ud over. Peter er ligesom bare dommeren.

    Mine forældre har snart sølvbryllup (yaaay), så vi havde lavet en dag for dem i lørdags, fyldt med hygge. Og desværre kan hygge ofte gøre ondt på bankkontoen. Jeg har 150 kr tilbage på min konto. Jojo, jeg har en opsparing (som jeg selv har arbejdet for at få!! *klapper sig selv stolt på skulderen*), som jeg bare kunne tage fra, men meningen med opsparingen er, at når min computer dør, har jeg råd til en ny, når min cykel skal skiftes ud, har jeg råd til en ny og så videre. Men selvfølgelig må jeg da gerne tage fra den, hvis jeg ikke har råd til mad en måned.

    Læs også: Snakker du i søvne? 

    væddemål om mad
    Men hvorfor dog tage fra opsparingen, når man kan lave et dumt væddemål med sin bror? Ja, det ved jeg da virkelig ikke hvorfor man skulle.

    Nå men nu sidder du nok bare og venter på, hvad det sørens væddemål er. Jeg skal leve for 150 kr resten af måneden. Jamen det kan man da ikke?! Det ved jeg intet om, men jeg er klar på en udfordring. Hvis jeg klarer “opgaven” får jeg 25 kr af min bror. Han har ikke råd til mere, da han selv skal til at studerer. Så jeg var med på de 25 kr. Dog har han været så “gavmild” at tilføje en bonus til væddemålet! Hvis jeg har overskud, når måneden er omme, giver han mig det beløb, jeg har i overskud. Bliver det bedre? Jeg tror det næppe.

    Læs også: 4 ting der får mig til at føle mig tilpas

    væddemål om mad

    Hvordan faen’ lever man for 150 kr resten af måneden?

    1. Jeg ved det faktisk ikke helt endnu, da jeg ikke har prøvet det før.

    2. Man starter med ikke at handle ind, før man virkelig bare er NØDT til det.

    3. Man lever af ting i ens fryser. Bønner, en tomatsovs jeg lavede for en uges tid siden, rundstykker og andet godt.

    4. Man får tømt ud i køkkenskabet. Jeg er typen der har mit skab proppet med kikærter, perlebyg, pasta i flere variationer, almindelig ris, fuldkornsris og meget mere. Så mon ikke jeg nok skal få tyndet lidt ud i denne måned.

    5. Man bliver sørens kreativ. Gulerødder og tomatsovs – mums det lyder lækkert! (*Skeptisk grin*).

    6. Man tænker på alle de penge man kan bruge på alt muligt lækkert i næste måned.

    7. Man finder ud af, hvor billigt rugbrød i virkeligheden er.

    Dette er jo faktisk den perfekte guide til at spare penge. Jeg burde gøre det hver måned. Ok, lad os nu se.

    tumblr_nblxl2NULL1qzxgw0o1_500

    Mig om en måned.

  • Nem og lækker LCHF salat

    lchf salat

    LCHF salat

    Jeg tænkte at i lige skulle have en lille opdatering mere på LCHF kuren, som jeg er på. Det går faktisk super godt stadig, jeg har ikke snydt og jeg nyder at finde nye opskrifter på nettet. Pinterest er virkelig min ven, når det kommer til idéer til aftensmaden.

    Læs også: Jeg er startet på en ny kur!

    Nu siger jeg godt nok, at jeg nyder at finde forskellige opskrifter på nettet, men faktisk er der en ting, som jeg har spist hver eneste dag i denne uge. Kålsalat. Jeg er pjattet med hvidkål! Så hver dag til frokost har jeg skåret mig noget hvidkål og spist forskelligt tilbehør dertil.

    På billederne ser i en af mine mange forkskellige versioner af kålsalat. I denne LCHF salat er der hvidkål, tomat, peberfrugt, stegt kylling, svampe og lidt ost på toppen. Kyllingen er selvfølgelig stegt i en god mængde smør – lige der elsker jeg virkelig kuren! Alt er virkelig bare bedre, når det er stegt i smør.

    Læs også: Hvordan går det med den nye kur?

    Som sagt har jeg lavet mange forskellige versioner af salaten, da jeg jo nødig skulle blive træt af kål. Jeg er også begyndt at lave en hjemmelavet mayonnaise med sennep, som jeg bruger som dressing – den er virkelig god.

    I aften skal jeg have kylling med smøreost og jalapenos, og bønner og svampe som tilbehør. Det bliver bare lækkert (håber jeg)

    Læs også: Opskrift på LCHF lasagne

    salat med kål

    Læs også: Hvordan går det lige med kuren?

    Btw… Hvis i ikke har set det, har jeg en rabatkode på 10% til Frotte.dk. Find rabatkoden her.

  • De fineste te dåser fra Søstrene Grene

    te dåser

    Jeg er tosset med te (og te dåser)

    Der er mange små ting her i livet, som jeg er rigtig glad for. Jeg bliver ofte gjort lidt grin med, fordi jeg netop finder nogle ting, og så elsker jeg dem bare fuldt ud! I ved hvordan jeg har det med planter – det er én af de ting jeg er gået all in på.

    Men som jeg også har nævnt her på bloggen et par gange, er jeg helt tosset med te. Sådan virkelig. Jeg drikker te hver eneste dag, og nyder hver eneste kop. Faktisk sidder jeg lige nu og drikker mig en kop imens jeg taster løs.

    Læs også: DIY – Krydderikrukker

    søstrene grene te dåser

    Jeg er typen der kan finde på at tage et par tebreve med hen til folk, hvis jeg ved de ikke har andet end kaffe, som jeg jo ikke helt har lært at drikke au natural endnu. Min kaffe skal have en masse mælk, men det skal min te bestemt ikke! Jeg kan ikke fordrage mælk i te og faktisk drikker jeg heller aldrig te med sukker i. Jeg synes bare te er bedst som te.

    Tænk at jeg dedikerer et helt indlæg til te. Oh well.

    Læs også: Min fødselsdagsgave til mig selv

    søstrene grene te

    I vores køkken har vi hver vores hylde, og 90% af min hylde er til te og ting der har med te at gøre. No joke. Jeg har en æske, hvor alle mine tebreve er i, og jeg må indrømme, at jeg har rigtig mange forskellige slags te. Jeg kan virkelig bare godt lide at have noget at vælge imellem. Man er jo i humør til forskellige te hver dag. Udover tebreve, har jeg også en hulens masse løs te.

    Læs også: Her skal du købe billige planter i Århus

    søstrene grene te dåser

    Men dette indlæg skulle altså ikke kun handle om, at jeg kan lide at drikke te. Jeg ville nemlig vise jer de fine te dåser, som i kan se på billederne. De er begge to fra Søstrene Grene, og jeg er helt tosset med dem. Det var min mor der viste mig, at de havde fået de fine te dåser, og jeg vidste med det samme, at jeg skulle have et par stykker, nu når jeg har så meget løs te. Det ser jo altså noget mere fint ud med te dåser fremfor te i papirsposer.

    Læs også: Billeder der fanger dig

    te dåser

    Så jeg købte mig to. En grøn/blå og en lyserød. De har et par farver mere, og jeg kunne muligvis godt finde på at købe mig en enkelt te dåse mere.

    Jeg har altid været kæmpe fan af Søstrene Grene, og smutter for det meste altid derind, hvis jeg kommer forbi en butik. De har altså bare de fineste ting, og så er priserne helt ok.

    te dåser fra søstrene grene

    Den fine elkeddel fra Kenwood fik jeg af mine søde forældre i fødselsdagsgave. (affiliate link)

    te dåser